Udsigt solnedgang

Beboerne på Strandhjem

Alle der bor på Strandhjem skal gerne føle, at det er deres hjem – her hører de til, og her føler de tryghed og varme.

Det er vigtigt for os her på Strandhjem at kunne give hver enkelt beboer en hverdag med indhold og gode oplevelser med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og interesser.
Derfor har vi skabt et bredt tilbud af aktiviteter, beskæftigelse og fornøjelser, både på og udenfor Strandhjem.

På Strandhjem bor der både kvinder og mænd.
De der bor her er typisk 40 år og opefter.
Hver beboer har sin egen 1-værelses lejlighed.
Der er mulighed for, at lave sin egen mad i lejligheden, men vi opfordrer til, at specielt middagsmaden bliver indtaget i spisestuen sammen med de øvrige beboere.
Alle beboere får tilknyttet to kontaktpersoner.

Et ophold på Strandhjem er ikke nødvendigvis for livet. Vi medvirker gerne til, sammen med beboeren, at oparbejde færdigheder og psykisk styrke til at, når det er muligt, beboeren kan klare et ophold i egen bolig.